Udkastet til forordning søger at udvide rammerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML) og finansiel kriminalitet ved at kræve, at kryptovalutafirmaer indsamler og deler transaktionsdata. Dette forstyrrer den anonymitet, der har været central for kryptoøkosystemet. Coinbase, en stor børs, advarede tidligere om, at sådanne foranstaltninger kunne kvæle innovation, mens juridiske eksperter fremhævede potentielle udfordringer for krænkelser af privatlivets fred i EU-domstolene.
Gennemgang af nøgleelementerne i den nye forordning
Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (ECON) og Udvalget om Borgernes Rettigheder (LIBE) stemte overvældende for forslaget med 93 stemmer for, 14 imod og 14 hverken for eller imod. Forordningen blev indført af Europa-Kommissionen for over et år siden og kræver, at børser får adgang til, lagrer og deler data om overførsler af digitale aktiver. Både afsendere og modtagere vil nu kunne spores, hvor relevante myndigheder har adgang til disse oplysninger.
Udvalgene foreslår også, at der oprettes et offentligt register, der administreres af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, til at opføre udbydere af kryptoaktiver, der anses for at have høj risiko for hvidvaskning af penge eller kriminelle aktiviteter. Ikke-kompatible udbydere vil også blive inkluderet. Lovgivningen giver disse udbydere mandat til at verificere overførselskilder og sikre overholdelse af AML-protokoller. CryptoChipy forudsiger, at disse foranstaltninger kan påvirke værdien af større kryptovalutaer som Bitcoin (BTC) og Ether (ETH) positivt på lang sigt.
Forordningens potentielle virkninger
Ernest Urtasun, en lovgiver i det spanske grønne parti, spillede en central rolle i at skubbe forslaget. Han skitserede flere forventede fordele:
- Facilitering af identifikation og rapportering af mistænkelige transaktioner.
- Muliggør indefrysning af ulovlige digitale aktiver.
- Afskrækker transaktioner med høj værdi.
I første omgang var reglen rettet mod overførsler på over 1,000 €. Fjernelsen af denne tærskel betyder dog, at alle transaktioner, uanset værdi, nu er underlagt sporbarhedskrav. Urtasun understregede, at fritagelse af mindre transaktioner ville skabe smuthuller for unddragelse. Han bemærkede, at selv overførsler af lav værdi kan kædes sammen med ulovlige aktiviteter.
Forslaget har også til formål at udfase ikke-hostede tegnebøger, der bruges af enkeltpersoner, samtidig med at støtten til børshostede tegnebøger bevares. Personer med hostede tegnebøger skal dokumentere og rapportere transaktioner på over 1,000 € til de relevante myndigheder.
Link til sanktioner og brug af kryptovaluta
Medordfører Eero Heinäluoma fremhævede forslagets relevans i lyset af sanktionerne mod Rusland efter dets invasion af Ukraine. Disse sanktioner har rettet sig mod russiske embedsmænd og oligarker, hvilket giver anledning til bekymring for, at kryptovalutaer kan bruges til at omgå restriktioner. Rublens fald har stået i kontrast til den stigende kryptoadoption, hvilket yderligere understreger disse bekymringer.
Næste skridt til regulering af kryptovaluta i EU
Europa-Parlamentet vil holde en plenarafstemning om forslaget, hvorefter trilogforhandlingerne mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet begynder.
Reaktionerne fra kryptoindustrien har været blandede. Patrick Hansen, strategichef i Unstoppable Finance, beskrev forslaget som problematisk, men understregede, at kampen ikke er slut. Han kritiserede de nye rapporteringskrav og advarede om, at de kunne skabe "personlige data honeypots" sårbare over for hacking. Efter afstemningen faldt Bitcoins pris 2%, fra $47,500 til $46,400.
