Kryptovaluta i islam: Haram eller Halal?
Dato: 04.06.2024
Integrationen af ​​cryptocurrency-teknologi i mainstream-miljøer har udvidet dens indflydelse til islamiske samfund, hvilket rejser spørgsmål om dens forenelighed med principperne for sharia, styret af Koranen. Debatten drejer sig om, hvorvidt kryptovalutaer kan anses for acceptable ('halal') eller anses for utilladelige ('haram'). De igangværende diskussioner om kryptos tilpasning til islamiske værdier har endnu ikke givet et endeligt svar. I denne artikel præsenterer CryptoChipy forskellige perspektiver på dette emne.

Udfordringer ved at erklære Crypto Halal

Her er nogle vigtige grunde til, at visse grupper i det islamiske samfund betragter kryptovalutaer som potentielt haram. Denne liste er ikke udtømmende, men fremhæver vigtige stridspunkter.

1. Interesse og rentabilitetsbekymringer

Under sharia-lovgivningen forventes valutaer at tjene som et medium for udveksling af varer og tjenester uden at generere profit. Kryptovalutaer, ofte sammenlignet med aktiemarkeder, er spekulative aktiver, hvor brugere kan låne tokens og påløbe renter. Denne praksis er i modstrid med det islamiske forbud mod at tjene renter.

Bitcoin, der er deflationær og ikke-renteskabende, ses ofte som en af ​​de mere halale kryptovalutaer. Mønter, der opererer på proof-of-work-modeller, akkumulerer generelt ikke interesse og kan være acceptable for muslimer, der overholder sharia-principperne.

2. Sammenslutning med højrisikoaktiviteter og forbudte aktiviteter

Volatiliteten af ​​kryptovalutaer bringer dem på linje med spekulative investeringer, der ligner gambling, hvilket er strengt forbudt i islam. Desuden fremmer fremkomsten af ​​kryptokasinoer forbindelsen mellem krypto og gambling yderligere. Islamisk lov er imod enhver form for gambling, og muslimer, der deltager i krypto, rådes til at undgå spekulativ handel til fordel for langsigtet besiddelse.

Derudover er staking, hvor tokens låses inde for at tjene renter, en anden praksis, der anses for haram. Sådanne aktiviteter er i modstrid med islamiske principper, selvom den opfattede værdi og knaphed på kryptoaktiver som Bitcoin kan udgøre et halal-alternativ.

3. Decentralisering og manglende tilsyn

Den decentraliserede karakter af kryptovalutaer, hvor ingen central myndighed styrer eller regulerer transaktioner, udgør endnu en konflikt med sharia-lovgivningen. Effektiv regulering fra regeringer eller finansielle organer kan potentielt ændre opfattelser og behandle krypto mere som fremmed valuta i børser. Anonymiteten og manglen på tilsyn forbundet med krypto har dog lettet ulovlige aktiviteter, hvilket yderligere komplicerer accepten.

4. Tvetydighed i værdiskabelse

Shariah-kompatibel forretningspraksis kræver klarhed i formuedannelsen. Kryptovalutaer mangler ofte gennemsigtighed i denne henseende, hvilket sår tvivl om deres tilladelighed. Mens platforme som Ethereum og Cardano har afsløret deres mekanismer til værdiskabelse, er deres afhængighed af proof-of-stake-modeller og renteakkumulering fortsat problematisk under islamisk lov.

Argumenter, der understøtter Cryptos Halal-status

Kryptovalutaer er forskellige, og at mærke dem alle som haram overser deres unikke egenskaber. Mange etablerede kryptovalutaer anerkendes i stigende grad som halal, der tjener som levedygtige betalingsmetoder for varer og tjenester. Eksempler inkluderer Bitcoin, Ethereum, Litecoin, Binance Coin, Polkadot, Chainlink og Monero. Disse tokens kan stemme overens med islamiske værdier, især når de bruges til legitime transaktioner frem for spekulative gevinster.

Islamiske lærdes perspektiver på kryptovaluta

Mufti Muhammad Abu-Bakar, en sharia-rådgiver og tidligere rådgiver for Blossom Finance, erklærede Bitcoin tilladt i henhold til sharia-loven i 2018, hvilket førte til en stigning i kryptoinvesteringer fra det muslimske samfund. Han argumenterede for, at selvom de er spekulative, adskiller kryptovalutaer sig ikke fra traditionelle valutaer i denne henseende.

Andre lærde, såsom Ziyaad Mahomed fra HSBC Amanah Malaysia Bhd og Mufti Faraz Adam, støtter også kryptos tilladelighed. Afvigende stemmer som Shaykh Shawki Allam, Stormufti af Egypten og Shaykh Haitham Al Haddad fremhæver imidlertid kryptos høje risiko og tvivlsomme troværdighed, idet de betragter det som uforeneligt med islamiske værdier.

Retningslinjer for vurdering af kryptovaluta i en islamisk kontekst

Det er stadig komplekst at afgøre, om kryptovalutaer er halal eller haram. Muslimer, der er interesserede i at engagere sig med krypto, bør grundigt undersøge dets kompatibilitet med islamisk lov. Gunstige muligheder kan omfatte etablerede kryptovalutaer og platforme, samtidig med at man undgår praksis som satsning og handel med futures. CryptoChipy bestræber sig på at give pædagogisk indsigt om dette emne, men opfordrer læserne til at søge råd fra kvalificerede islamiske finansielle eksperter.

Ansvarsfraskrivelse: Kryptovaluta er meget volatil og er muligvis ikke egnet for alle investorer. Invester aldrig penge, du ikke har råd til at tabe. Oplysningerne her er til uddannelsesformål og bør ikke opfattes som finansiel eller investeringsrådgivning. Derudover er CryptoChipy ikke en autoritativ kilde om islamisk finans, og læsere rådes til at konsultere betroede islamiske lærde for vejledning.